Hjem - Lions Kalundborg

Menu

Donationer

Opdateret 15-5-2020

Seneste nyheder:

Fredag den 15. maj 2020 har Lions Kalundborg været på besøg på seks af kommunens pleje-/ældrecentre. Hvert enkelt plejecenter var spurgt om der var særlige ønsker til beboerne. Disse ønsker blev indfriet via indkøb i Kvickly i Kalundborg - og bragt ud til plejecentrene denne fredag formiddag - se billedet fra Kvickly med varehuschef Kirsti Thygesen og de gule Lions fra Kalundborg og de fyldte indkøbsvogne:


 

Sommeren 2020:
Som et resultat fra salget af juletræer og ”genbrugsjuletræer” hos Kvickly Kalundborg i december måned – anvendes overskuddet til – i samarbejde med Red Barnet, Kalundborg – at sende 10 familier på familielejr på Sankt Helene Kursus- og Feriecenter i Tisvildeleje fra mandag den 6. juli til fredag den 10. juli 2020.

April 2020:
Til Katrine Kristensen – 24 år – fra Kalundborg – elite para dressurrytter og på vej til udtagelse til para OL i Tokyo, blev bevilget 10.000 kr til hendes videre træning sammen med hesten Welldone Dallas.
Desværre blev OL i Tokyo 2020 aflyst pga Corona-situationen. På trods heraf håber Lions, at fremtiden for den unge dressurrytter stadig kan blive med OL-deltagelse i 2021.

Februar 2020:
Efter ønske fra MAK-Jolly skolen i Uganda v/Per Hansen, Jyderup – bevilgede Lions Kalundborg 5.000 kr til indkøb og opsætning af en vandtank på skolen.
Indkøb og opsætning af vandtanken skete allerede i marts måned.
Vandtanken var en naturlig del til den nye vandbrønd, som Lions donerede penge til i maj 2019:

     

--------------------------------------------------------------------------------------------


Fra avisen Nordvestnyt  den 6. marts 2019:

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fra avisen Nordvestnyt den 12. oktober 2018:

 

Boldklub får et skulderklap fra Lions


Det var U12-pigerne og ungdomsformand Kjeld Melchiorsen, som med tak tog imod, da Lions Kalundborg, repræsenteret ved præsident Flemming Larsen (til højre) og Børge Jakobsen i denne uge overrakte 5000 kroner til Svebølle Boldklub og Idrætsforening 2016 til indkøb af nye bolde til ungdomsafdelingen.


Svebølle: - Lions Kalundborg synes, det kunne være fint at støtte jer. Der har været noget turbulens det seneste par år, og jeg ved, det har været en stor opgave at komme på fode igen.
Sådan lød det fra præsidenten for Lions Kalundborg, Flemming Larsen, da han og Børge Jakobsen i denne uge på vegne af Lions gav Svebølle Boldklub og Idrætsforening 2016 et økonomisk skulderklap i form af 5000 kroner.
- SBI gør et kæmpe arbejde for de unge i Svebølle, og det, mener vi, er værd at belønne, sagde Lions-præsidenten ved overrækkelsen.
De 5000 kroner skal gå til indkøb af nye bolde til ungdomsafdelingen.

Meget passende var det derfor Svebølles U12-piger og ungdomsformand Kjeld Melchiorsen, som tog imod donationen fra Lions.

 

...............................................................................


 

Følg Lions