Lions Kalundborg



ForsideKlubbenAktiviteterTuristDonationer  
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave

 

Resume fra årets Lions byfest i Kistrups Gaard i Kalundborg:

Torsdag den 27. juli 2017:
Første dag hos Lions i byfesten er overstået - fornemt var det da selveste Esbern Snare besøgte os i Kistrups Gaard under optoget gennem byen.
På trods af regnvejret midt på dagen fik vi pænt besøg til spisning midt på dagen og til aften.
Kaffe og lagkage eller æblekage var også et hit.

 

Dagens billeder: 

 

 

----------------------------------------------------------------------------- 

 

 

Fredag den 28. juli 2017:

Dag 2 hos Lions i Kistrups Gaard blev en spændende dag - først med morgenbord for byens butikker/forretninger i strålende solskin - herefter opstart af grill med salg af de lækre revelsben, pølser, laks, frikadeller mm.
 Midt på eftermiddagen skete et mindre uheld med Lions-tombolaen, hvor en del rødvinsflasker blev knust på gaden, og rødvinen farvede gaden rød.
 Sejerø Spillemændene havde lige indledt deres repertoire under åben himmel - i flot solskin - så kom uvejret. Musikere, gæster mm måtte ind under teltdugen, mens det stormede og regnede, så gæster og Lions personale måtte holde fast i teltene, for at de ikke skulle lette. De gæstende rickshaws måtte også søge ly på bedste vis.
 Et kvarter efter skinnede solen igen - alle var glade og Sejerø Spillemændene genoptog deres glade musik. Publikum strømmede til - alle borde og stole kom i brug.
 Vejret var nu til gril-aftensmad, så der blev travlhed i køkkenteltet med salg af alle de forskellige retter.
 Sejerø Spillemændene sluttede aftenen klokken 20 med efterfølgende hjemtur til Sejerø. Vi i Lions begyndte også så småt at pakke sammen - nu venter lørdagens bankospil...... 

Dagens billeder: 

  

 

 

 

 

Lørdag den 29. juli 2017:

Dag 3 med byfesten i Kalundborg blev en trist affære startende med regulært regnvejr omkring bankospillet i Kistrups Gaard, og derfor ikke med så mange deltagere som forventet, men de som kom, havde mulighed for gratis morgenmad, da TGU var så venlige, at donere en masse morgenbrød og kaffe (overskud pga det dårlige vejr fra gågadens morgenbord).
Vi havde – traditionen tro – besøg af byens jazzmusikere, som gik gennem byen, og de kom forbi Lions i Kistrups Gaard – for at tiltrække besøgende, men forgæves.
Nogle flasker vin blev der dog, trods vind og vejr, udleveret som gevinster fra Lions tombola i gågaden.
Omkring middagstid kom der et forholdsvis pænt antal spisegæster i gården, men alt for få.
Da klokken blev 14 begyndte vi nedtagningen af gårdrestauranten - byfesten var hermed slut for Lions vedkommende – men samtidig klarede vejret op og solen begyndte at skinne fra den klareste blå himmel.
For Lions blev det til 3 dages byfest med indlagt regnvejr i alle 3 dage – sådan er den danske sommer åbenbart.
Lions siger hermed tak til alle besøgende gæster, som aflagde os et besøg i tombolaen eller i gården. 

Dagens billeder:

 

 


 --------------------------------------------------------------------


 


 

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark