Hjem - Lions Kalundborg

Menu

Lions juletræssalg

Opdateret 8-1-2021
Lions blandt Juletræer i december 2020:

Vi i Lions Kalundborg fik solgt rigtig mange af de fine juletræer fra Aggersvold Savværk ved Jyderup.
Kvickly i Kalundborg havde givet os stor plads i hjørnet tæt på butikkens indgang til vort salg.
Hele december måned var vi klar til at servicere de mange kunder, som på glædelig vis kom forbi Kvickly for at købe deres juletræ - i den lille "skov" af juletræer, vi hele tiden havde lager.
Udover de traditionelle juletræer, havde vi i Lions fået leveret genbrugs-juletræer i potter (juletræer født og opvokset i potter). Disse træer er beregnet til genudplantning i egen have eller til udplantning andet sted - efter afhentning af Lions.
Vi fik udsolgt af disse genbrugs-juletræer, hvoraf langt størsteparten blev hjemme hos køberne. Onsdag den 30. december hentede vi 8 juletræer i Kalundborg og nærmeste omegn. Disse træer venter lige nu på, at blive plantet igen på en af kommunen anvist plads.

Stor tak til alle Jer, som hermed støttede Lions via juletræerne.

Med venlig hilsen
Lions Kalundborg




Reklamen for juletræerne i potter.


 

Sådan ser de levende juletræer ud - de er født i potter.


Ja - Lions er klar med juletræet til dig ..... 

 



Lions i arbejde med indpakning og montering af juletræsfødder.






 

Følg Lions